Da Gravity CPH afholdt deres hidtil største techno-event, Gravity Techno, var WKNDS Events igen en central teknisk partner. Eventet samlede omkring 3.500 gæster og præsenterede et stærkt internationalt line-up med blandt andre den verdenskendte DJ Miss Monique. I 2025 blev hun rangeret som nummer 75 på DJ Mags liste over verdens bedste DJ’s og har over 1.000.000 følgere på sociale medier.

WKNDS Events var til stede gennem hele produktionen med et team af erfarne stagehands – i alt 3 dages opsætning og 1 dag til nedtagning. Vores ansvar omfattede blandt andet:

Truss

Vi stod for hele rigging-processen og monterede ca. 170 meter truss fordelt på 16 kraner som bærende struktur for lys og CO2-effekter.

Lys

Vi håndterede opsætning, adressering og fejlfinding af ca. 130 fixtures for at sikre et kraftigt, stabilt og visuelt imponerende lysshow.

Scene

Vi opbyggede både mainstage til artisterne og VIP-området bag scenen, samt etablerede den dedikerede VIP-balkon for optimal udsigt og kapacitet.

Showet blev en stor succes med et fremmøde og et visuelt udtryk, der matchede internationale standarder. Billederne herunder giver et indblik i både det intensive arbejde bag kulisserne og den spektakulære oplevelse, publikum mødte til selve showet..